PM: Madkultur som vækstdriver

26/07/2019

Sermersooq Business Council og Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat går sammen om stort nordatlantisk projekt, med fokus på unge, innovation og bæredygtige madoplevelser!

For første gang i Nuuk Nordisk regi, vil madkultur være en del af festivalprogrammet. I den forbindelse har Sermersooq Business Council og Fonden for Entreprenørskab tilrettelagt en innovations-workshop for unge, med fokus på at omsætte den grønlandske madkultur til bæredygtige madoplevelser. Projektet vil benytte samarbejdet på tværs af Nordatlanten, til at forløse potentialet for udvikling af gastroturisme i Grønland. Takket være fondsmidler fra bl.a. NORA, NATA og NAPA, kan unge fra både Island, Færøerne, Grønland og Norge se frem til at deltage i et spændende og udviklende program. 

Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat ønsker at fremme innovation og entreprenørskab for unge i Nordatlanten, samt skabe udveksling og samarbejde på tværs af uddannelser og erhvervsliv. Workshoppen har til formål at skabe et innovativt rum med plads til idégenerering, sparring og produktudvikling. De unge får til opgave at udvikle nye oplevelsesprodukter, med fokus på autenticitet og lokale råvarer. I processen skal de forholde sig til hvordan deres produkt er bæredygtigt og innovativt. Samtidig lærer de kunsten at pitche, og bygge gode fortællinger op om deres produkt.   

Bestyrelsesformand for Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat, Jacob Nitter Sørensen udtaler:

”Det er super godt, at vores unge fra Nordatlanten får mulighed for at møde både hinanden, og erfarne innovative rollemodeller fra Nordatlanten. Det er vigtigt, at vi som virksomheder støtter og bidrager til at træne vores unges hjerner, og de lærer at udtænke innovative løsninger, som skal bære os ind i fremtiden.”

Sermersooq Business Council har som erhvervsråd blandt andet fokus på udvikling af iværksætteri, turisme, kultur og fødevarer i kommunen.

Senior projektleder i Sermersooq Business Council, Anne Nivíka Grødem udtaler:

” Det er glædeligt med et samarbejdsprojekt som taler ind i flere af vores fokusområder. Nye madoplevelsesprodukter vil på sigt kunne skabe udvikling på flere af disse, samt understøtte hele værdikæden – fra fjord til bord. Det giver samtidig rigtig god mening, at netop de unge får mulighed for at sætte fokus på potentialet i vores unikke madkultur, og med nye øjne inspirere til at gøre den mere tilgængelig.”

Projektet kulminerer med et storslået event d. 12. oktober, når de unge - i mødet med offentligheden, erhvervslivet og et nordatlantisk dommerpanel - præsenterer deres innovative forretningsideer. <o:p>

For yderligere informationer kontakt:

Senior Projektleder i Sermersooq Business Council, Anne Nivíka Grødem, tlf. 560282, nivika@business.gl 

Bestyrelsesformand for Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat, Jacob Nitter Sørensen, tlf. 522310, nit@airgreenland.gl 

 

Foto 1: Sermersooq Business Council

Foto 2: Photo by Rebecca Gustafsson - Visit Greenland

Foto 3: Photo by Rebecca Gustafsson - Visit Greenland

Relaterede nyheder

Søg på siden